Nyt vedr. Højhusbyggeriet og begrænsninger i P-pladser resten af byggeperioden

Orientering om status på byggeri, kommende aktiviteter og parkeringsforhold i området.

Status og kommende arbejder.

Vi er nu kommet så langt, at vi kan se afslutningen på montagen af betonelementer.
I den kommende periode opstarter vi bygge- og anlægsarbejderne syd for bygningen.
Vi skal opbygge en P-plads for bygningens beboere.
Over P-pladsen bygges et opholdsdæk på søjler.
Langs Pakhusstræde og Vejerhusstræde etableres støttemure.
Der vil langs Pakhusstræde udføres P-plads, som giver lidt flere pladser end der er i dag.
P-pladserne vil fremover, som i dag, kunne benyttes af alle.
For at kunne udføre disse arbejder vil vi efter aftale med Holbæk Kommune inddrage de nuværende pladser fra mandag den 6. maj og resten af byggeperioden til og med december.

Demontering af tårnkran.

I uge 20 er der i dagene 15.-17. maj planlagt demontering af tårnkran.
Arbejdet får de på tegningen nedenfor anførte følger.

Parkering langs Brostræde.

Der har i perioden med transport af betonelementer via Brostræde, været forbudt at parkere langs vejen.
Dette parkeringsforbud ophæves pr. den 6. maj.

Med venlig hilsen 5E BYG

Please Login to Comment.